Få styr på angsten for tandlæger

Sterile instrumenter på et lille, spejlblankt bord kan på mange virke angstprovokerende. Især når der samtidig står en maskeret person bøjet over én og siger ”gab op”.

Men et besøg hos tandlægen behøver slet ikke være en ubehagelig oplevelse.

Ved at tage et par få forholdsregler kan du dæmpe din nervøsitet for at lægge dig på briksen.

Flere tandlæger i Aarhus, København og andre danske byer kommer gerne med gode råd til, hvordan du slipper af med din tandlægeskræk.

Gode råd fra tandlægerne

Nogen tandlæger anbefaler, at man undgår at udsætte et besøg til sidste øjeblik, hvis man har ondt. Så er der større chance for, at der er huller i tænderne eller andet, der kræver en større behandling.

Det bedste er at komme til et regelmæssigt tjek, men det koster selvfølgelig mange penge, og flere besøg giver ikke nødvendigvis færre nervøse tanker.

Det anbefales også at berolige dig selv lidt inden en behandling ved at lytte til afdæmpende musik eller lave nogle afspændingsøvelser.

Hvis nerverne alligevel sidder uden på tøjet, når du træder ind på klinikken, kan det måske være en trøst at vide, at flere tandlæger anvender bedøvelse ved alle behandlinger, så patienterne ikke behøver frygte smerter.

Find den rigtige tandlæge

Der findes mange tandlægeklinikker landet over, og det kan virke uoverskueligt at finde den bedste i dit nærområde. Alene i Danmarks næststørste by, Aarhus, kan man finde 263 klinikker, hvis man søger på Krak.

Hvis du har tandlægeskræk er det vigtigt at finde en tandlæge, der tager din angst alvorligt og giver sig tid til at berolige dig. Læg mærke til om tandlægen gør noget ud af at sætte dig ind i, hvordan behandlingen skal foregå, og om vedkommende er villig til at besvare alle dine spørgsmål.

Du skal bare spørge løs. På den måde finder du ud af, om det er en person, du har tillid til og lyst til at få behandling af.

På mange klinikkers hjemmesider gør tandlægerne opmærksom på, at de er bevidste om fobien, og kommer med eksempler på tiltag, de bruger for at mindske folks skræk. Det gælder for klinikker i både Aarhus, Odense og København.

Vigtigst af alt er det, at du er åben over for tandlægen om din angst. Du er langt fra den eneste, der har det sådan, og fortæller du ærligt om det, har tandlægen meget lettere ved at hjælpe dig.

Leave a Reply